HJØRNEGRUNDSBLOGGEN

Hermed en logbog over forløbet vedrørende Hjørnegårdsgrunden fra efteråret 2018. De nyeste aktiviteter er i toppen.

HI = Helle Iversen, Formand
AWT = Anne Winther Thomsen
HG = Herstedvester Grundejerforening


August 2019

Modtaget svar fra borgmesteren – læs svaret her

Åbent brev til borgmester Steen Christiansen

Kommunalbestyrelsen behandlede på rådets møde 18/6 pkt 37 en anmodning fra ejendomsudviklingsfirmaet Propreco om tilbagebetaling af et beløb på 2.280.000kr  som betaling for de merudgifter, som et påstået fund af “blød og forurenet jord” på Hjørnegrunden og Stensmosegrunden vil medføre.

I forbindelse med udformning af lokalplanerne for begge de involverede grunde-Hjørnegrunden og Stensmosegrunden- er der foretaget screening for    miljøvurdering.Screeningen  omfatter en række forskellige indikatorer, som vurderes, herunder “jordbund”. I screeningen  for begge grunde er det anført, at der ikke er registreret “jordforurening i lokalplanområdet”.

Det er derfor med stor undren, at køber Propreco  nu kan fremvise resultater fra deres jordbundsundersøgelser, som viser “blød og forurenet jord”.

Som fortsat part i sagen ønsker grundejerforeningen i første omgang at få svar på følgende spørgsmål:

1: Har kommunen før salget selv undersøgt jorden, og hvis ikke, hvorfra stammer oplysningerne i miljøscreeningen i så fald?

2: Vil kommunen efterprøve de undersøgelser, som Propreco har fået udført mhp at sikre grundlaget for tilbagebetalingen af det betydelige beløb  –  som er borgernes penge – til køber.

3:   Er kommunen opmærksom på , at der i et af de høringssvar, som en borger i Herstedvester afgav , netop understregede at der  efter regnperioder ofte stod åbent vand i den nordøstlige del af grunden? Hvis der således nu er tale om specielt blød jord, er det en faktor, som kommunen kunne have holdt sig orienteret om inden salget, og dermed have lavet salget med kendt forbehold for dette.

Såfremt den påståede jordforurening kan bekræftes, ser vi frem til, at der skal foregå en betydelig indsats mhp oprensning af jorden. Denne arbejdsproces må forventes at have  indflydelse på beboerne i Herstedvester, specielt de nærmest boende på Herstedvesterstræde og Storstræde. Grundejerforeningen anser derfor os som fortsat part i sagen.

På denne baggrund skal vi anmode om aktindsigt i al kommunikation og alle aftaler, incl købsaftalen mellem Albertslund Kommune og Propreco.

På vegne af Herstedvester grundejerforening

Helle Iversen , formand

April 2019
Albertslund kommune meddeler grundejerforeningen:
”Hjørnegrunden og Stensmosegrunden er solgt – nye seniorvenlige boliger skal se dagens lys

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 12. marts 2019 salget af Hjørnegrunden og Stensmosegrunden til Propreco A/S.

Salget er nu gennemført, og Propreco har indbetalt 21.500 mio. kr. til kommunen. Det betyder, at byen nu kan se frem til 38 senioregnede boliger på Hjørnegrunden og 44 senioregnede boliger på Stensmosegrunden.

Propreco A/S forventer at gå i gang med de første jordprøvetagninger med det samme og oplyser, at der er forventet indflytning i foråret 2021.”

Februar 2019
d. 6/2-2019: Møde i By og Miljøudvalget. Se referat fra mødet her.

Januar 2019
Gennemgår dokumenter fra aktindsigt.

December 2018
Ultimo december: HI søger på vegne af HG aktindsigt i alle dokumenter vedrørende aftalen mellem Propreco og Albertslund Kommune. Modtager de første dokumenter.

d. 19/12: Borgermøde i kommunalbestyrelsessalen med borgmesteren.

d. 13/12: Møde med borgmester Steen Christiansen, forvaltningschef, AWT og HI.

d. 7/12: Møde med forvaltningschef Elisabeth Wolstrup og AWT og HI.

Primo december: høringssvar indsendes.

November 2018

d. 29/11: Første bestyrelsesmøde.

d. 20/11: Ekstraordinær generalforsamling. Nyvalgt til bestyrelsen er Helle Iversen (formand), Line Mattau, Frederik og Anne Winther Thomsen(suppleant). Poul Have Nielsen, Henrik Nielsen og Dennis Boysen har alle tidligere været medlemmer af bestyrelsen, og har stillet op til genvalg.

Høringsfristen forlænges.

d. 7/11: Herstedvester agrundejerforening holder møde i forsamlingshuset for borgere i Herstedvester med deltagelse af Propreco.

d. 1/11: Borgermøde i Kommunalbestyrelsessalen med borgmesteren.

Oktober 2018
d. 31/10: Informationsmøde i Stadionhallen med deltagelse af kommunen og Propreco.

D. 28/10: AWT og HI kontakter alle adresser i landsbyen med henblik på underskrift.

AWT og HI udarbejder høringssvar.

Nævnenes Hus finder klager berettiget vedrørende manglende trafikvurdering.

AWT og HI fremsender klage over manglende miljøvurdering til Nævnenes Hus.

Anne Winther Thomasen og Helle Iversen sender besked til bestyrelsen i Grundejerforeningen.

September 2018
Lokalplanforslag 9.8 vedrørende Hjørnegrunden sendes i høring.